Connectivism

Fredag da jeg sad og forberedte det kommende kursus for sosu-assistenter i udlandsvaccinationer kom jeg forbi professor i International Sundhed, Hans Rosling og hans søn Ola. Flere af jer kender ham fra den nylige DR2 udsendelse, hvor han forklarer verdens befolknings tilstand med æbler. Jeg har tilfældigvis selv været student hos Hans Rosling for 20 år . Også dengang var han en fantastisk underviser. Det helt særlige ved ham er, at han de sidste 15 år har arbejdet med at udvikle metoder til at forklare hele verden, med ganske enkle midler, hvordan det står til med befolkningen og international sundhed i verden. 

I sine fordrag inddrager han publikum, holder dem fanget, griner med dem, skaber relation til dem ved at inddrage sig selv personligt. Samtidig tvinge han dem med sine data til at reflektere over "preconceptions" . I underviserverdenen er vi i følge Hans og Ola Rosling så prægede af gamle forforståelser, indgroede vaner, fasttømrede fordomme, at vi ikke ser virkeligheden.
Underviserverdenen er groet fast med forældede bøger på hylderne. Hvis vi vil forberede børn, unge og voksne på fremtiden må vi give dem redskaber til at forhold sig til virkeligheden. Det er her IKT er uundværlig. Vi skylder vores børn, unge og os selv kendskab og brugerkompetencer til de enestående redskaber IKT rummer, for at forholde os til den virkelige og ikke underviser inducerede virkelighed!!  - se videoer til højre

Dagens refleksion over kultursammenstødet!!!!!

:.......Jeg arbejder på at udvikle et 5 dages kursus i  "Kliniske færdigheder i almen praksis" for sosu-assistenter, som gerne vil arbejde i almen lægepraksis. Ja! bare vent næste gang du skal til lægen sidder der en sosu-assistent og tager imod dig. Hun/han(de findes også) er billigere end en sygeplejerske!   ....Anyway!...jeg sidder der foran min computer og kigger på vores læringsplatforms forskellige funktionaliteter....  Samtidig sidder jeg og skriver huskesedler og tidsplaner i hånden...Pludselig går det op for mig, at hvis jeg virkelig vil det her, må jeg flytte HELE min praksis ind i det virtuellerum ...eller ihvertfald væk fra papiret og op på computeren.....Det er vist det der kaldes assimilation....eller er det for mit vedkommende akkomodation...... Måske mest det sidste..... Jeg bliver simpelthen nødt til at ændre hele min praksiskultur fra at være en blyant/papir kultur til en 100% computer kultur, hvis jeg skal lære at navigerer med IKT i min undervisning. Der skal simpelthen en kontinuerlig øvelse til, for at jeg kan lære det, og det kræver, at jeg overgiver mig 100% til computeren........pyhhh.......det var svært lige i øjeblikket, men efter jeg havde overvundet modstanden  gik det op for mig, at det var den helt rigtig beslutning!!!  Pudsigt nok, fik jeg et langt bedre overblik efter at jeg havde lagt mine huskesedler ind på computeren.......Jubiiiiiii

Hvorfor er det lige at kollegerne bliver fjerne i blikket når jeg begejstret fortæller om mine nye virtuelle kompetencer…???

Ikke 100 men 10000 gange har jeg spurgt mig selv; Hva sker der?……

Jeg har kun fundet et svar…”Kultursammenstød”.Der sker præcis det samme med mine kolleger når de møder IKT, som med en dansker der møder et nomadefolk i ørkenen …..Kulturforskellen er simpelthen så stor, at man bliver fuldstændig forstenet. Eller…. nogen (ganske få) fascineres af det fremmede og kaster sig ud i det, men langt de fleste stiller sig op og glor…..Forstenede…..Tusind spørgsmål melder sig…..Hvordan hilser man? Hvilket sprog taler man her? ...Hvad er det lige, der forventes af mig, når jeg træder ind i rummet?
Vores handlinger bygger på erfaringer/socialisering til en kulturs regler, traditioner, ritualer og symboler……. ….
Mine kolleger kender ikke ”reglerne”, har ingen ”tradition” for at bruge IKT, de kender ikke ”sproget og symbolerne” i IKT-kulturen og de har kun i ringe grad ”ritualer” relateret til IKT.  Sååååå IKT kan kun være en ting ….…SKRÆMMENDE!
Hvad gør vi?   ……eller har det slet ikke noget med kultursammenstød at gøre?